PÅ BESØG HOS TINA LUND
Efter at have brugt årtier på at træne og konkurrere på de højeste niveauer inden for ridesporten, kan man uden tvivl kalde Tina Lund for en af Danmarks bedste kvindelige ridestjerner. Men ud over hendes succes i ridesportens verden er Tina Lund også en kendt tv-personlighed og influencer. Vi har mødt Tina Lund på hendes hyggelige landsted i Skævinge for at tale om hendes spændende liv og hendes passion for smykker og personlig stil.
Da jeg ankommer til gården, bliver jeg mødt af et stort og varmt smil fra Allan og børnene.Tina er på vej. Hun kører hver morgen kl. 6.00 til arbejdet, og da hun kommer hjem, tager det hende ikke mere end 5 minutter at gå i bad og se endnu smukkere ud end da hun trådte ind af døren i sit ridetøj. Der går ikke længe, før det går op for mig, hvor meget firkløveren betyder for Tina og hendes familie. For enden af haven er der smedet et jerngitter af tidligere hestesko fra Tinas heste, og de er smedet, så de nogle steder danner firkløvere.
TINA LUND
JERNGITTER AF HESTESKO
1 · Kan du fortælle os lidt om dig selv og din tilknytning til mode og smykker?
Jeg elsker smykker, og jeg har altid været vild med smykker, der har en symbolsk betydning eller en historie bag sig og som kan styles på forskellige måder. Det betyder også meget for mig, at mine smykker er af god kvalitet, så de kan gå i arv til mine børn.
2 · Hvordan blev du introduceret til Flora Danica, og hvad var din første tanke?
Jeg blev rigtig glad, da jeg fik en stor firkløverring i 18 karat af Allan som fødselsdagsgave. Firkløveren har altid haft en særlig betydning for mig. Kort tid efter vi flyttede tilbage fra Dubai, mistede jeg alle mine smykker, så at få et smykke med en betydning gjorde mig virkelig glad. Naturen betyder meget for mig, og efter at have boet ude i så mange år, er det dejligt at komme hjem til gården, markerne og naturen igen. Firkløveren har altid fascineret mig, fordi den er så sjælden.
3 · Beskriv Flora Danica med tre ord.
De er så smukke og selv om der er mange smykkebrands der laver firkløversmykker så er jeres bare helt unik. Jeg kan rigtig godt lide tanken om at den er lavet af en ægte firkløver og at firkløveren har sådan en fin symbolik. Faktisk så kan Tina ikke nøjes med 3 ord. Jeg har faktisk også tænkt over at det er de færreste smykke brands der laver smykker til både mænd og kvinder. Jeres smykke er blevet vores familiesmykke. For et stykke tid siden var vi til konfirmation hvor jeg står og holder Allan om halsen og en af de andre gæster bemærker at vi havde de samme smykker på. Allan har nemlig en firkløver broche, som er så flot til ham. Det gjorde mig bare rigtig glad at tænke på at vi har et familiesmykke.
4 · Hvilken kollektion er din yndlings?
Firkløverkollektionen, uden tvivl. Den minder mig om barndomsminder, hvor min søster og jeg altid samlede firkløvere, men det var altid hende, der fandt dem, fortæller Tina med et stort smil. Når man har boet i Dubai i en årrække som vi har, er det virkelig dejligt at komme hjem til naturen igen.
5 · Hvordan vil du beskrive smykkerne i denne kollektion?
Jeg synes, at smykkerne er utroligt flotte. Man kan virkelig se alle detaljerne, og det er tydeligt, at de engang har været ægte blomster. Jeg elsker, at de har en så lang historie, og at de også er smykker, der skiller sig ud. Faktisk synes jeg også, at de klæder folk i alle aldre.
6 · Hvordan ville du bruge disse smykker i din egen garderobe, og hvad ville du style dem med?
Jeg elsker smykker og går faktisk altid med smykker, også når jeg rider. Jeg bruger både min store firkløverring når jeg skal være rigtig fin til en kjole men jeg kan også godt lide at bruge den når jeg har et lækkert lædersæt på eller som i dag et par jeans og en smuk sweather. Jeg synes godt at smykker må kunne bruges til det meste. Jeg elsker bare god kvalitet.
7 · Hvis du skulle glæde en du kender med et smykke fra Flora Danica, hvem skulle det så være, hvilket smykke og hvorfor?
Så skulle det være min datter, Lilly med et par firkløver-ørestikkere. Jeg elsker tanken om at have et familiesmykke og den fine symbolik, som en firkløver også repræsenterer. Vi har alle brug for lidt held og lykke gennem livet.
HVEM ER TINA LUND?
Tina Lund er en dansk ridesportsstjerne, tv-personlighed og influencer. Hun er mest kendt for sine præstationer inden for ridebanespringning og har repræsenteret Danmark i flere internationale konkurrencer.
Udover sin succesfulde ridekarriere har Lund også opnået berømmelse i Danmark som tv-personlighed og influencer. Hun har medvirket i flere populære danske tv-programmer, herunder "Vild med dans" og "Forsidefruer". Med mere end 135.000 følgere deler hun dagligt sit liv på Instagram.
Privat er Tina Lund i et forhold med Allan Nielsen, og sammen har de to børn, Lilly og Louis. De bor på et hyggeligt landsted i Skævinge, hvor der er masser af plads og kærlighed til både dyr og børn. Der er hjerterum og højt til loftet.
Venlig hilsen Team Flora Danica