Smykker med omtanke
Flora Danica smykker er designet af naturen selv
og fremstillet med omtanke, kvalitet og ansvarlighed
Det er dansk kulturarv, designet til at blive båret,
elsket og givet videre gennem generationer.
ET SUNDT FORBRUGSMØNSTER
Flora Danica smykker repræsenterer et sundt
forbrugsmønster, hvor kvalitet og mening
går forud for hurtige trends. Smykkerne har
tradition for at blive givet til livets store
anledninger og fejringer – gaver med værdi,
der gives videre gennem generationer.
ÆGTE OG GENANVENDTE ÆDELMETALLER
Flora Danica-smykker fremstilles af
genanvendte ædelmetaller i form af 18
karat guld samt sterlingsølv, som kan være
belagt med rhodium eller 22 karat guld.
Anvendelsen af genanvendte materialer
bidrager til at reducere CO2-belastningen
sammenlignet med brug af nyudvundne
metaller.
Vi anvender udelukkende naturlige,
ægte diamanter indkøbt fra leverandører,
der arbejder i overensstemmelse med
Kimberley Process og internationale
etiske retningslinjer. For detaljer, se
www.kimberleyprocess.com
Vores 18 karat smykker indeholder
brillantslebne diamanter i Top Wesselton
(F-G) VS kvalitet. Til smykker i forgyldt sølv
anvender vi enten zirkoner eller brillantslebne
SI-diamanter, som har små naturlige inklusioner,
som typisk ikke er synlige for det blotte øje.
PRODUKTION, OMTANKE & ANSVARLIGHED
Alle materialer til produktionen indkøbes
i overensstemmelse med Responsible
Jewellery Councils retningslinjer, som
fastsætter høje standarder for ansvarligt
indkøb i smykkeindustrien. For detajler, se
www.responsiblejewellery.com/standards
Flora Danica smykker og emballage
produceres samtidig i overensstemmelse
med FN’s Global Compact principper
indenfor miljø, menneskerettigheder, arbejdsforhold
og antikorruption. For detaljer, se:
https://unglobalcompact.org/what-is-gc/mission/principles
De FSC-mærkede gaveæsker er fremstillet
af materialer fra ansvarligt forvaltede skove,
hvor der tages hensyn til miljø, biodiversitet
og sociale forhold.
Vi har sporbarhed i vores værdikæde og
kompenserer for CO2-udledningen fra
produktionen.
HÅNDVÆRK & KVALITETSKONTROL
Flora Danica-smykker er aftryk af ægte
blade eller blomster fra den danske
natur, nænsomt forarbejdet i de fineste
ædelmetaller.
Hvert smykke gennemgår mange
manuelle trin og op til 10 individuelle
kvalitetskontroller, før det godkendes.
Smykkets ægthed og materialer dokumenteres
med indgravering af enten FDJ eller
FLORADANICA, efterfulgt af 925 for sølv
eller 750 for 18 karat massivt guld.
Alle stempler er testet og registreret hos
den officielle danske Ædelmetalkontrol.
SMYKKEPLEJE & EMBALLAGE
Det er vigtigt at vide, at alle sølvsmykker
med tiden kan oxidere. Dette er helt naturligt
når man anvender ægte ædelmetaller til
fremstilling af smykker og påvirker ikke
smykkets kvalitet
Se desuden vores guide til smykkepleje på her.